Hvad er det lige med de der vaner? - hvorfor er det bare så meget nemmere at få dårlige vaner? - eller glemmer jeg bare, at tænke over alle de gode vaner jeg har?
Når man omgiver sig med børn, er det tydeligt at se hvor vigtigt det er med (gode) vaner i deres hverdag! - og det er vel egentlig noget vi aldrig vokser fra...
Og hvor bliver der brugt enormt meget tid, energi og snak på at få sig de helt rigtige spisevaner, træningsvaner, medievaner osv.!
Bla bla bla...
Det er vidst ikke fordi jeg har nogle særlig vise ord at sige omkring vaner!
Meeen under et menighedsrådsmøde i går aftes, blev jeg mindet om, at jeg faktisk har farvel-dårlige-vane-jubilæumsdag i dag!! Det er nemlig - hold godt fast - 5 ÅR SIDEN jeg sidst har røget en cigaret!!! Så jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til offentligt at klappe mig selv godt og grundigt på skulderen ;-)
Og hvad der for mig er endnu mere vildt er, at det nu er tre måneder siden jeg sidst har bidt mine negle! - en dårlig vane, som har været min trofaste følgesvend i ca 25 år... Det er da alligevel noget! (Er glad for jeg ikke er sygeplejerske eller noget, så jeg lever i nogenlunde uvished om, hvor mange bakterier jeg har guffet i mig!!!)
Da jeg skulle giftes, satte jeg mig for, at man ikke både kan være "frue" og bide negle - det projekt holdt liiige akkurat nogle få uger!
Da jeg var gravid med vores ældste, satte jeg mig for, at man ikke kan være mor og bide negle - det projekt holdt ca en måned!
Men nu er det altså rekord - neglene har stort set haft fred i tre måneder! De er blevet klippet og filet FLERE gange, og jeg er tilmed blevet okay til at klippe dem på højre hånd også!
Så nu vover jeg at offentliggøre det her på bloggen... Og satser på at tanken om at skulle tilstå endnu et nederlag, kan motivere mig til at holde bedre fast denne gang!
//Birgitte
Weekend i familiens skød...
Jeg var træt og sur det meste af lørdag, så herhjemme blev søndagens dagsorden at indhente det tabte på familieidyl-kontoen.
Jeg tror det lykkedes. Der var solskin. Jeg fik lov at sove længe. Min mand tog en tur med klapvogn, Tilde, madpakke og rulleskøjter mens Karla-baby sov middagssøvn. Alt sammen noget så dejligt, så hen på eftermiddagen drog jeg fuld af overskud af sted mod svømmehallen med min mand og mine børn.
Jeg havde husket enormt mange ekstra håndklæder, hårbørste, balsam, deodorant (ikke vatpinde), let-aftageligt tøj, rene underbukser, saftevand, sutter og alle badedragterne.
Det burde ikke kunne gå galt. Men igen (for tusinde gang) er det først i omklædningsrummet, jeg kommer i tanke om pelsen på mine ben...og alle andre steder.
HVORDAN er det lykkedes den danske befolkning at afskaffe al hårvækst, mens jeg tog et par barsler?
Jeg er stolt, hvis jeg har plukket BEGGE øjenbryn på samme tid, men det får man åbenbart ikke megen credit for blandt nutidens teenagere...
Jeg blev lukket ind alligevel. Vi hyggede os alle fire, og forhåbentlig blev de flestes øjne draget mod mine smilende, plaskende børn (og jeg kunne jo snige mig fra bassin til bassin med samlede ben).
Men hvad i al verden gør jeg, når mine børn en dag er store nok til at blive pinlige over mig?
"Beklager unger, men jeg havde travlt med at hækle og sove...?"
(...De bliver VILDE med at læse mors blog!!)
//Hannah
