Sider

søndag den 26. juli 2015

Stress....

Hvorfor har jeg lukket det ind i mit sind og i min lille familie?
JEG som sætter en ære i at få gæster uden at gøre hele huset rent først?
JEG som kan stave til "PYT?"
JEG som ligefrem har en blog om, at prioritere 'det gode' over 'burde?'

Jeg er forvirret, trist og lidt skamfuld...men 'burde' har alligevel fået magt i min hverdag - og så har jeg vist også arbejdet alt for intenst det sidste halve år. Jeg troede jeg elskede det sådan, men jeg har brugt flere kræfter, end jeg havde.

Nu skal jeg til at lære noget nyt. (Hvilket jeg OVERHOVEDET ikke gider, men dog er begyndt at forstå)
- Jeg skal lære at arbejde ambitiøst og begejstret, UDEN hele tiden at yde 110%.
- Jeg skal lære at 'ville' mindre...eller i hvert fald at jeg ikke kan alt, hvad jeg vil...(har ikke helt regnet den ud endnu)
- og i en periode skal jeg leve med, at jeg kan meget meget mindre end normalt.
Jeg ved ikke, hvordan man gør nogle af delene, men jeg har en dejlig mand og familie, søde venner og kollegaer og en god arbejdsplads, hvilket alt sammen hjælper mig på vej.
 
Hermed til deling: Et par af de gode ord jeg har fået med på vejen, og som jeg gentager for mig selv 800 gange om dagen...

Ven:
"Dovne mennesker får ikke stress - det gør de passionerede." 
 
Leder:
"Du KAN ikke arbejde dig ud af det."

Min første jordemoder:
"Ingen børn dør af at få rugbrød til aftensmad syv dage i træk... Og hvis jeg var sundhedsplejerske og besøgte en mor med et klinisk rent hjem, ville jeg VIRKELIG blive bekymret, for så har hun prioriteret sine kræfter forkert."
 
- - -

Vi fik tykmælk og havregryn til aftensmad foran fjernsynet. Ingen har ryddet op endnu... (Men til gengæld har vi spist chips bagefter, tæller det?)

 hvad er alt det rundt om tykmælken??

 


 
 
 
 
...I stedet hentede jeg nogle blomstergrene i haven, og så har jeg blogget lidt - fordi jeg havde LYST!
 
ingen blog uden Kähler-vaser...

 
Jeg bestemmer jo heldigvis selv, om jeg vil glo på sofabordet eller på vindueskarmen i køkkenvinduet.
Og så øver jeg mig i at se den tomme køkkenrulle og det klistrede aftryk på havregrynsbøtten som et tegn på bevidste prioriteringer, fremfor på "ikke at slå til"... 

men FEDE bøtter, ikke?? :-)

 
Kram H.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...