(Vi kender ikke reglerne for første-blog-indlæg, så nu kaster vi os bare direkte ud i det...)
SÅ skete det!... Jeg er blevet færdig med mit første stykke hjemmesyede - i hvert fald delvis syet - beklædning (siden det obligatoriske forklæde-projekt, som tog mig cirka halvdelen af håndarbejdstimerne i 5. klasse at få færdiggjort). Det føles faktisk ret godt, og jeg er slet ikke sikker på, det er sidste gang, jeg har begivet mig ind i den verden.
Det hæklede bærestykke er lavet ud fra det øverste på en kjole fra Familie Journalen, opskriften kan findes her.
Udgangspunktet var herefter at sy et cirkelskørt derpå... men efter at have kæmpet en lang kamp med symaskine, tålmodighed og et hav af forsøg på at få omkreds på hhv skørt og bærestykke til at passe sammen, endte jeg med at klippe stoffet i to dele - og dermed var projektet pludselig helt overskueligt!
Nu håber jeg bare, lille-tutten kan passe den, når foråret engang kommer...
//Birgitte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar