Stress....

Hvorfor har jeg lukket det ind i mit sind og i min lille familie?

JEG som sætter en ære i at få gæster uden at gøre hele huset rent først?

JEG som kan stave til "PYT?"

JEG som ligefrem har en blog om, at prioritere 'det gode' over 'burde?'

Jeg er forvirret, trist og lidt skamfuld...men 'burde' har alligevel fået magt i min hverdag - og så har jeg vist også arbejdet alt for intenst det sidste halve år. Jeg troede jeg elskede det sådan, men jeg har brugt flere kræfter, end jeg havde.

Nu skal jeg til at lære noget nyt. (Hvilket jeg OVERHOVEDET ikke gider, men dog er begyndt at forstå)

- Jeg skal lære at arbejde ambitiøst og begejstret, UDEN hele tiden at yde 110%.

- Jeg skal lære at 'ville' mindre...eller i hvert fald at jeg ikke kan alt, hvad jeg vil...(har ikke helt regnet den ud endnu)

- og i en periode skal jeg leve med, at jeg kan meget meget mindre end normalt.

Jeg ved ikke, hvordan man gør nogle af delene, men jeg har en dejlig mand og familie, søde venner og kollegaer og en god arbejdsplads, hvilket alt sammen hjælper mig på vej.

 

Hermed til deling: Et par af de gode ord jeg har fået med på vejen, og som jeg gentager for mig selv 800 gange om dagen...

Ven:

"Dovne mennesker får ikke stress - det gør de passionerede." 

 

Leder:

"Du KAN ikke arbejde dig ud af det."

Min første jordemoder:

"Ingen børn dør af at få rugbrød til aftensmad syv dage i træk... Og hvis jeg var sundhedsplejerske og besøgte en mor med et klinisk rent hjem, ville jeg VIRKELIG blive bekymret, for så har hun prioriteret sine kræfter forkert."
 

- - -



Vi fik tykmælk og havregryn til aftensmad foran fjernsynet. Ingen har ryddet op endnu... (Men til gengæld har vi spist chips bagefter, tæller det?)



 hvad er alt det rundt om tykmælken??



 





 

 

 

 

...I stedet hentede jeg nogle blomstergrene i haven, og så har jeg blogget lidt - fordi jeg havde LYST!

 

ingen blog uden Kähler-vaser...

 

Jeg bestemmer jo heldigvis selv, om jeg vil glo på sofabordet eller på vindueskarmen i køkkenvinduet.

Og så øver jeg mig i at se den tomme køkkenrulle og det klistrede aftryk på havregrynsbøtten som et tegn på bevidste prioriteringer, fremfor på "ikke at slå til"... 

men FEDE bøtter, ikke?? :-)

 

Kram H.

I MÅL!!!

For efterhånden et par måneder siden brokkede jeg mig lidt her på siden, over et projekt som ikke rigtig ville lykkes (se evt. indlægget her)... Jeg kæmpede videre - og til sidst kom jeg sandelig i mål!!! Og det var det hele værd...



 Faktisk er jeg endt med at blive helt pjattet med at skrive opskrifter på hæklet tøj til børn. Så sideløbende med nederdelen, har jeg arbejdet på en opskrift på vesten nedenfor.



Jeg har altid været ret vild med de klassiske sømandsbobler - men da jeg endnu ikke har haft mod til at kaste mig ud i projekt-lære-at-strikke, var det jo oplagt at forsøge en hæklet version af det.

Begge opskrifter kan nu købes lige her på min side på Ravelry.

//Birgitte

Noget om vaner

Hvad er det lige med de der vaner? - hvorfor er det bare så meget nemmere at få dårlige vaner? - eller glemmer jeg bare, at tænke over alle de gode vaner jeg har?

Når man omgiver sig med børn, er det tydeligt at se hvor vigtigt det er med (gode) vaner i deres hverdag! - og det er vel egentlig noget vi aldrig vokser fra... 

Og hvor bliver der brugt enormt meget tid, energi og snak på at få sig de helt rigtige spisevaner, træningsvaner, medievaner osv.!

Bla bla bla... 
Det er vidst ikke fordi jeg har nogle særlig vise ord at sige omkring vaner! 

Meeen under et menighedsrådsmøde i går aftes, blev jeg mindet om, at jeg faktisk har farvel-dårlige-vane-jubilæumsdag i dag!! Det er nemlig - hold godt fast - 5 ÅR SIDEN jeg sidst har røget en cigaret!!! Så jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til offentligt at klappe mig selv godt og grundigt på skulderen ;-)

Og hvad der for mig er endnu mere vildt er, at det nu er tre måneder siden jeg sidst har bidt mine negle! - en dårlig vane, som har været min trofaste følgesvend i ca 25 år... Det er da alligevel noget! (Er glad for jeg ikke er sygeplejerske eller noget, så jeg lever i nogenlunde uvished om, hvor mange bakterier jeg har guffet i mig!!!)

Da jeg skulle giftes, satte jeg mig for, at man ikke både kan være "frue" og bide negle - det projekt holdt liiige akkurat nogle få uger! 
Da jeg var gravid med vores ældste, satte jeg mig for, at man ikke kan være mor og bide negle - det projekt holdt ca en måned!
Men nu er det altså rekord - neglene har stort set haft fred i tre måneder! De er blevet klippet og filet FLERE gange, og jeg er tilmed blevet okay til at klippe dem på højre hånd også!
Så nu vover jeg at offentliggøre det her på bloggen... Og satser på at tanken om at skulle tilstå endnu et nederlag, kan motivere mig til at holde bedre fast denne gang!

//Birgitte

Fååååårg!!

Weekend i familiens skød...
Jeg var træt og sur det meste af lørdag, så herhjemme blev søndagens dagsorden at indhente det tabte på familieidyl-kontoen.
Jeg tror det lykkedes. Der var solskin. Jeg fik lov at sove længe. Min mand tog en tur med klapvogn, Tilde, madpakke og rulleskøjter mens Karla-baby sov middagssøvn. Alt sammen noget så dejligt, så hen på eftermiddagen drog jeg fuld af overskud af sted mod svømmehallen med min mand og mine børn.

Jeg havde husket enormt mange ekstra håndklæder,  hårbørste, balsam, deodorant (ikke vatpinde),  let-aftageligt tøj, rene underbukser, saftevand, sutter og alle badedragterne.
Det burde ikke kunne gå galt. Men igen (for tusinde gang) er det først i omklædningsrummet, jeg kommer i tanke om pelsen på mine ben...og alle andre steder.
HVORDAN er det lykkedes den danske befolkning at afskaffe al hårvækst, mens jeg tog et par barsler?
Jeg er stolt, hvis jeg har plukket BEGGE øjenbryn på samme tid, men det får man åbenbart ikke megen credit for blandt nutidens teenagere...

Jeg blev lukket ind alligevel. Vi hyggede os alle fire, og forhåbentlig blev de flestes øjne draget mod mine smilende, plaskende børn (og jeg kunne jo snige mig fra bassin til bassin med samlede ben). 
Men hvad i al verden gør jeg, når mine børn en dag er store nok til at blive pinlige over mig?
"Beklager unger, men jeg havde travlt med at hækle og sove...?"

(...De bliver VILDE med at læse mors blog!!)

//Hannah

Om lydige børn...

Jeg er en presset udearbejdende mor for tiden.
Som i virkelig presset.
Det betyder sommetider, at 2 minutters skrigende børn, modvind, en fyldt blespand, eller bare tanken om, at både mine børn OG jeg forventes at være forholdsvis velsoignerede, når vi møder verden i morgen tidlig, er nok til, at følelsen af IKKE AT ORKE MERE overmander mig og slår mig omkuld på sofaen.
Således har jeg heller ikke blogget ret meget den sidste tid. Men i dag fik jeg, trods mit livs store udfordringer (jf. ovenstående), trang til at skrive.

Jeg læste følgende artikel fra Politiken (Og nej, når jeg har ondt af mig selv, kunne jeg ikke drømme om at foretage horisontudvidende avislæsning, men jeg læser Facebook, og en eller anden delte):

http://politiken.dk/debat/ECE2556326/kreative-og-modige-boern-faar-vi-ikke-ved-at-tvinge-dem-til-at-vaere-lydige/

Jeg har tænkt og funderet, og jeg er stadig enig med mig selv i min første indskydelse: Jeg er UENIG med forfatteren!

Hun plæderer for en 'tredje vej', hvor man som forældre hverken er totalt eftergivende eller totalt autoritær, men i stedet taler ordentligt med børn. Dette går meget godt i tråd med mange andre artikler om "opdragelse uden skældud" osv.

Så vidt deler jeg vel egentlig også hendes synspunkt, men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan dette synspunkt fører til følgende holdninger:
- at lydige børn er lig med skræmte børn.
- at tydelighed, rutiner og grænser forhindrer børn i at tænke frit, være modige og have holdninger, som de kan udtrykke.
- at regler, straf og sanktioner ikke fungerer sammen med demokrati.
- at lydighed underminerer ligeværd (og selvværd).
- at disciplin forhindrer børn i at blive respektfulde og empatiske.

I vores familie skal børnene gøre, hvad de voksne siger. Vi sætter mange grænser, og vi disciplinerer og sanktionerer, når man ikke hører efter.
En anden dag skal jeg nok skrive lidt mere om, hvordan jeg samtidig har den ALLER dybeste respekt for mine børns følelser og ønsker, og hvordan jeg prioriterer højt at lytte til deres holdninger, tanker og fantasier, men...:
- Jeg vil hellere risikere, at jeg en gang i mellem kommer til at tromle mine børns ønsker (og måske endda et enkelt behov), end at mine børn tror, de er verdens centrum, og at der ikke findes autoriteter i denne verden, som de skal bøje sig for.
- Jeg vil hellere være flittig bruger af ordet UNDSKYLD, end at risikere at være så bange for at træde ved siden af, at jeg slet ikke får 'trådt' overhovedet.

Har ethvert demokrati ikke også ledere, grænser, regler og sanktioner?
Uanset, så er "en god demokrat" for mig at se ikke topmålet af menneskelig udvikling. Jeg har andre ambitioner for mine børn, som fylder mere.
(Og mellem os sagt, går jeg faktisk ind for enevælde...Hvis blot den enevældige er kærlig og klog...)

Er jeg på for dybt vand? //Hannah

Gulerodsrangle - opskrift

(Sidder og kæmper med nogle opskrifter, som ikke lige vil lykkes i første omgang)
Så for lige at tage en pause fra dem, fik jeg lyst til at dele noget andet med jer: Opskriften på en lille hæklet ting, som gennem de sidste godt tre år har forfulgt nærmest alle nybagte forældre - eller måske mest babyerne - i min omgangskreds, nemlig denne hæklede gulerods-rangle... 

Bliver aldrig gode venner med tilføj-billeder-på-bloggen-funktionen...
Billedet VIL ikke vende korrekt - håber ikke I bliver helt rundtossede af at se på det ;-)

(De første jeg gav væk, fik desuden fornemt selskab af en kaninrangle, som kan findes i bogen "Hæklede dyr" af Maja Hansen).


Jeg ved godt, der allerede findes flere opskrifter på gulerødder til legemad derude i hækle-verden. Men tænker alligevel denne også har sin plads af et par grunde:

• den er formet, så den passer til de hvide plastik raslebokse (dia ca. 30-35 mm, højde ca. 10 mm) man efterhånden kan købe rigtig mange forskellige steder, bl.a hos Stof&Stil og egnedesign.dk. Det gode ved dem er, at de kan tåle en tur i vaskemaskinen - hvilket jeg af erfaring ved, er en god ting ;-)
• den snoede top, har lidt samme effekt som armene på den berømte sprutte, så den kan jo evt. bruges som et alternativ dertil.

UPDATE 23/4:

Beklager ulejligheden, men opskriften er flyttet til min hjemmeside www.madebybi.com og kan findes lige her.



Som altid modtager jeg hellere end gerne kommentarer, spørgsmål eller andet...

//Birgitte

Processen tæller lige så meget som produktet!?!

Suk...!
Har kastet mig ud i et forsøg med at lave hækle opskrifter til lidt børnetøj (trængte til at prøve lidt andet end figurer og bamser) - og det er sådan set ganske hyggeligt!... Men også en anelse mere udfordrende, end jeg lige havde forestillet mig... Det er ligesom om, at det hele bliver lidt mere kompliceret, når det skal passe og sidde pænt på en lille rigtig menneske krop!
"Processen tæller lige så meget som produktet", siges det! - Men gælder det mon også, når processen starter forfra igen og igen?... Det må tiden vise!
Nu satser jeg i hvert fald på at et andet ordsprog taler sandt, at "tredje gang er lykkens gang"!

Vil sætte mig tilrette i sofaen, starte på projekt nederdel igen og nyde "jyde-aften" på DR1 ;-)

//Birgitte