Stress....

Hvorfor har jeg lukket det ind i mit sind og i min lille familie?

JEG som sætter en ære i at få gæster uden at gøre hele huset rent først?

JEG som kan stave til "PYT?"

JEG som ligefrem har en blog om, at prioritere 'det gode' over 'burde?'

Jeg er forvirret, trist og lidt skamfuld...men 'burde' har alligevel fået magt i min hverdag - og så har jeg vist også arbejdet alt for intenst det sidste halve år. Jeg troede jeg elskede det sådan, men jeg har brugt flere kræfter, end jeg havde.

Nu skal jeg til at lære noget nyt. (Hvilket jeg OVERHOVEDET ikke gider, men dog er begyndt at forstå)

- Jeg skal lære at arbejde ambitiøst og begejstret, UDEN hele tiden at yde 110%.

- Jeg skal lære at 'ville' mindre...eller i hvert fald at jeg ikke kan alt, hvad jeg vil...(har ikke helt regnet den ud endnu)

- og i en periode skal jeg leve med, at jeg kan meget meget mindre end normalt.

Jeg ved ikke, hvordan man gør nogle af delene, men jeg har en dejlig mand og familie, søde venner og kollegaer og en god arbejdsplads, hvilket alt sammen hjælper mig på vej.

 

Hermed til deling: Et par af de gode ord jeg har fået med på vejen, og som jeg gentager for mig selv 800 gange om dagen...

Ven:

"Dovne mennesker får ikke stress - det gør de passionerede." 

 

Leder:

"Du KAN ikke arbejde dig ud af det."

Min første jordemoder:

"Ingen børn dør af at få rugbrød til aftensmad syv dage i træk... Og hvis jeg var sundhedsplejerske og besøgte en mor med et klinisk rent hjem, ville jeg VIRKELIG blive bekymret, for så har hun prioriteret sine kræfter forkert."
 

- - -



Vi fik tykmælk og havregryn til aftensmad foran fjernsynet. Ingen har ryddet op endnu... (Men til gengæld har vi spist chips bagefter, tæller det?)



 hvad er alt det rundt om tykmælken??



 





 

 

 

 

...I stedet hentede jeg nogle blomstergrene i haven, og så har jeg blogget lidt - fordi jeg havde LYST!

 

ingen blog uden Kähler-vaser...

 

Jeg bestemmer jo heldigvis selv, om jeg vil glo på sofabordet eller på vindueskarmen i køkkenvinduet.

Og så øver jeg mig i at se den tomme køkkenrulle og det klistrede aftryk på havregrynsbøtten som et tegn på bevidste prioriteringer, fremfor på "ikke at slå til"... 

men FEDE bøtter, ikke?? :-)

 

Kram H.

Fååååårg!!

Weekend i familiens skød...
Jeg var træt og sur det meste af lørdag, så herhjemme blev søndagens dagsorden at indhente det tabte på familieidyl-kontoen.
Jeg tror det lykkedes. Der var solskin. Jeg fik lov at sove længe. Min mand tog en tur med klapvogn, Tilde, madpakke og rulleskøjter mens Karla-baby sov middagssøvn. Alt sammen noget så dejligt, så hen på eftermiddagen drog jeg fuld af overskud af sted mod svømmehallen med min mand og mine børn.

Jeg havde husket enormt mange ekstra håndklæder,  hårbørste, balsam, deodorant (ikke vatpinde),  let-aftageligt tøj, rene underbukser, saftevand, sutter og alle badedragterne.
Det burde ikke kunne gå galt. Men igen (for tusinde gang) er det først i omklædningsrummet, jeg kommer i tanke om pelsen på mine ben...og alle andre steder.
HVORDAN er det lykkedes den danske befolkning at afskaffe al hårvækst, mens jeg tog et par barsler?
Jeg er stolt, hvis jeg har plukket BEGGE øjenbryn på samme tid, men det får man åbenbart ikke megen credit for blandt nutidens teenagere...

Jeg blev lukket ind alligevel. Vi hyggede os alle fire, og forhåbentlig blev de flestes øjne draget mod mine smilende, plaskende børn (og jeg kunne jo snige mig fra bassin til bassin med samlede ben). 
Men hvad i al verden gør jeg, når mine børn en dag er store nok til at blive pinlige over mig?
"Beklager unger, men jeg havde travlt med at hækle og sove...?"

(...De bliver VILDE med at læse mors blog!!)

//Hannah

Som et barn igen...

Børnene her i huset har endnu ikke helt fanget det der med at "ønske sig noget"! - hvilket betød at undertegnede her havde 100% indflydelse på, hvad der stod på ønskelisterne til jul... Og det har jeg (og børnene) nydt godt af de sidste par uger! ;-)

Da jeg var lille, eeelskede jeg at lytte til lydbånd på min lille fine lyserøde båndoptager! Een af pakkerne indeholdt derfor lykkeligvis en CD med "Klatremusen og de andre dyr fra Hakkebakkeskoven". Den har været fast inventar i stationcar'en siden, til glæde for både store og små! - Føler en sjov form for stolthed, når sønnike under køreturen kræver, vi skal høre "peberdrengen" igen og igen og igen... Så må jobbet som mor da være så godt som fuldendt!?!


En anden af pakkerne (eller rettere sagt faktisk fire - sådan kan det gå med store familier) gemte på modellervoks og diverse remedier dertil. Det er så hyggeligt at sidde med det i fingrene igen efter sådan ca 25(!!!) års pause... Børnene og jeg sad forleden og legede med det i OVER en time! 



Selv sønnike, som normalt maks koncentrerer sig om stillesiddende aktiviteter i to minutter, var dybt optaget af at "bage kager"!

Jeg bed tænderne sammen og nikkede blot, da min søn mente, der manglede noget hvidt på mine figurer!

Ordensmennesket i mig undlod at gå i panik, da farverne efterhånden begyndte at blive blandet godt sammen!

Selvom der står fra 3 år på pakken, så er det altså også super underholdning for én på knap 15 mdr.... Hvis man da måske lige ser bort fra eventuelle giftstoffer, hun potentielt putter i munden!?!

Mener at have hørt noget med, at man selv kan lave modellervoks... Mon nogen af jer derude har en god opskrift, I har lyst at dele!?! For tænker det måske i grunden ville være lidt mere småbørns-putter-stadig-ting-i-munden-venligt...
//Birgitte

PYT

Torsdag...

Fuldtidsmor her arbejder længe 'på kommunen' og kommer træt hjem kl 17.30.

 

Tilde har ikke sovet middagssøvn i vuggestuen og er sur og vrøvlet (og leger baby - formentlig i forsøget på at få samme opmærksomhed som lillesøster - hvorfor hun NÆGTER at bruge nogen former for ord).

Karla er stadig halvsyg (ondt i ørerne) og hyler derfor i det sekund, legetøjet ikke arter sig efter hensigten (hvad det jo aldrig gør, når man er motorik-spadser).

Far ligger på gulvet imellem dem og gør sit bedste for blot at rumme og anerkende alle de store følelser, der eksploderer ud af damerne omkring ham.

Med andre ord: der er lagt i ovnen til stressede forældre, dårlig stemning og en træls aften.

Men men men... jeg kan med stolthed fortælle, at vi klarede den! :-)

 

Jeg lagde mig ned ved siden af, og vi kyssede, sludrede og 'rummede' på livet løs. 

Nej, der var ikke harmoni, men der var heller ikke skældud. 

 

Aftensmaden blev ikke inspirerende, men blot køleskabsrester klasket sammen i en gryde og varmet op. (= brun kartoffelmos med klumper).



#salatdirektefratupperwaren #menviblevmætte

 

Man fik lov at sidde på skødet. Mælk blev væltet på gulvet, uden at mor gjorde vrøvl over at skulle tørre op. Og vi pjaskede med saftevand i en lille sprøjte (da Tilde ville have "meducin") - i stedet for at sige "nej, ikke i dag". 

 

Nu sover ungerne, og de voksne har kastet sig på sofaen.

 

Køkkengulvet er klamt. Som i virkelig klamt.

#strømperneklistrerfast #hvornårvardetligedespistedenostehaps?

 

Og vasketøjet, som blev pillet ned for tre dage siden er stadig ikke lagt sammen.

#ikeaposenharopgivet  #skulleligefindestrømper #ellervardetunderbukser?

 

Men jeg er ikke sur. Jeg morer mig over min mands platte jokes. Jeg slapper af og nyder. Og om fire sekunder hækler jeg. Glad :-)

 

 

//Hannah



Mor er træt...

#menfedeæskersynsjegnok

 Jeg ville så gerne - hver eneste dag - være gennemsyret af sprudlende, energisk, produktiv kreativitet.

...Især nu, hvor jeg også skal iscenesætte mig selv på en blog... (!!)

Men wupti, så blev det november....og hvorfor står der så stadig et græskar - uden udskæring - og glor på mig i entréen?

Fordi jeg for resten også er hende, der altid så gerne vil sove...!

Skidt med græskaret, og skidt med at jeg sjældent har rene fodlister, men det irriterer mig, når jeg er for træt og dvask til at skabe hygge og god stemning for min familie.

Søndag er min største udfordring. 

Vi holder hårdt på, at søndag ikke skal gå med hverdagsopgaver og alt muligt, far og mor liiiiige skal nå; søndag er familietid og være sammen tid.

Men hvis jeg ikke hele dagen skal KÆMPE for at holde øjnene åbne, er vi nødt til at have et eller andet projekt.

Og nu kommer det, jeg egentlig gerne vil fortælle med dette indlæg:

I søndags satte vi os alle fire og lavede juleklip!!

Det var hyggeligt - Thomas og jeg blev totalt revet med - jeg glemte at være træt - Tilde ødelagde kun én limstift - Karla åd ikke ret meget karton - og vi var produktive!! 



 #nostalgi #harhanikkeværetifjernsynet?

  



 

  

#ønskermigethusfyldtmedtildesguirlander

 

...Til januar ligger der IKKE julekarton - uden klip og klister - og glor på mig i entréen. :-) 

//Hannah