Da jeg var lille, eeelskede jeg at lytte til lydbånd på min lille fine lyserøde båndoptager! Een af pakkerne indeholdt derfor lykkeligvis en CD med "Klatremusen og de andre dyr fra Hakkebakkeskoven". Den har været fast inventar i stationcar'en siden, til glæde for både store og små! - Føler en sjov form for stolthed, når sønnike under køreturen kræver, vi skal høre "peberdrengen" igen og igen og igen... Så må jobbet som mor da være så godt som fuldendt!?!
En anden af pakkerne (eller rettere sagt faktisk fire - sådan kan det gå med store familier) gemte på modellervoks og diverse remedier dertil. Det er så hyggeligt at sidde med det i fingrene igen efter sådan ca 25(!!!) års pause... Børnene og jeg sad forleden og legede med det i OVER en time!
Selv sønnike, som normalt maks koncentrerer sig om stillesiddende aktiviteter i to minutter, var dybt optaget af at "bage kager"! |
Jeg bed tænderne sammen og nikkede blot, da min søn mente, der manglede noget hvidt på mine figurer! |
Ordensmennesket i mig undlod at gå i panik, da farverne efterhånden begyndte at blive blandet godt sammen! |
Selvom der står fra 3 år på pakken, så er det altså også super underholdning for én på knap 15 mdr.... Hvis man da måske lige ser bort fra eventuelle giftstoffer, hun potentielt putter i munden!?!
//Birgitte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar