Sider

torsdag den 29. januar 2015

Tip til "når facaden skal holdes"!

Dette er jo ikke en mad-blog... 
Men jeg er gennem de sidste mange måneder blevet stor fan af en opskrift, som jeg lige har lyst til at dele med jer!
Mellem os kan jeg afsløre, at vores hjem YDERST SJÆLDENT lever op til forestillingen om, hvordan det burde se ud hos en hjemmegående husmor...
Vasketøjet, som blev sorteret i forgårs, ligger stadig uberørt hen på loftsgulvet (lige bortset fra at børnene vist mente, det skulle sorteres en ekstra gang)! - Gulvet skriger på støvsugeren! - Opvaskemaskinen venter tålmodigt på at blive tømt og fyldt igen! - Jeg forundres over hvor hurtigt, der kan samle sig små støv-bolde i vindueskarmen! - Trappen til 1. sal er nærmest helt dækket af ting, der ikke er kommet på plads, fordi man ikke lige fik taget de ekstra 5 skridt op...
... Men der er jo andre vigtige ting, der skal passes! - ting der skal hækles! - børn der skal læses Peter Pedal højt for! - kaffe der skal drikkes! - legestuer der skal besøges! - køkkenhave der skal planlægges! - opdragelseskampe midt i supermarkedet der skal tages! - middagslur der skal soves! - osv... 
Og her er det så, at denne opskrift på koldhævede boller er en sand ven! - med den i baghånden tager det nemlig ikke mange minutter at få hele huset til at dufte af HJEMMEBAG og OVERSKUDSAGTIG HJEMMEGÅENDE, når manden kommer hjem fra arbejde... eller hvis der kommer uventede gæster!!


Der bliver ca 25-30 boller af portionen, og jeg bilder mig selv ind, at de er forholdsvise ikke-alt-for-usunde(?). Det bedste er detaljen med, at dejen kan holde 4-5 dage i køleskabet! - jeg bager derfor ofte bare en lille del af portionen ad gangen... Og kan "holde facaden" med nybagte boller flere dage på samme dej!! ;-)

PS: jeg plejer at bruge knap 50 gram fuldkornsmel mere end der står i opskriften (dvs. 450 gr i alt), da de ellers godt kan "flade lidt ud" under bagningen.

//Birgitte


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...