Stress....

Hvorfor har jeg lukket det ind i mit sind og i min lille familie?

JEG som sætter en ære i at få gæster uden at gøre hele huset rent først?

JEG som kan stave til "PYT?"

JEG som ligefrem har en blog om, at prioritere 'det gode' over 'burde?'

Jeg er forvirret, trist og lidt skamfuld...men 'burde' har alligevel fået magt i min hverdag - og så har jeg vist også arbejdet alt for intenst det sidste halve år. Jeg troede jeg elskede det sådan, men jeg har brugt flere kræfter, end jeg havde.

Nu skal jeg til at lære noget nyt. (Hvilket jeg OVERHOVEDET ikke gider, men dog er begyndt at forstå)

- Jeg skal lære at arbejde ambitiøst og begejstret, UDEN hele tiden at yde 110%.

- Jeg skal lære at 'ville' mindre...eller i hvert fald at jeg ikke kan alt, hvad jeg vil...(har ikke helt regnet den ud endnu)

- og i en periode skal jeg leve med, at jeg kan meget meget mindre end normalt.

Jeg ved ikke, hvordan man gør nogle af delene, men jeg har en dejlig mand og familie, søde venner og kollegaer og en god arbejdsplads, hvilket alt sammen hjælper mig på vej.

 

Hermed til deling: Et par af de gode ord jeg har fået med på vejen, og som jeg gentager for mig selv 800 gange om dagen...

Ven:

"Dovne mennesker får ikke stress - det gør de passionerede." 

 

Leder:

"Du KAN ikke arbejde dig ud af det."

Min første jordemoder:

"Ingen børn dør af at få rugbrød til aftensmad syv dage i træk... Og hvis jeg var sundhedsplejerske og besøgte en mor med et klinisk rent hjem, ville jeg VIRKELIG blive bekymret, for så har hun prioriteret sine kræfter forkert."
 

- - -



Vi fik tykmælk og havregryn til aftensmad foran fjernsynet. Ingen har ryddet op endnu... (Men til gengæld har vi spist chips bagefter, tæller det?)



 hvad er alt det rundt om tykmælken??



 





 

 

 

 

...I stedet hentede jeg nogle blomstergrene i haven, og så har jeg blogget lidt - fordi jeg havde LYST!

 

ingen blog uden Kähler-vaser...

 

Jeg bestemmer jo heldigvis selv, om jeg vil glo på sofabordet eller på vindueskarmen i køkkenvinduet.

Og så øver jeg mig i at se den tomme køkkenrulle og det klistrede aftryk på havregrynsbøtten som et tegn på bevidste prioriteringer, fremfor på "ikke at slå til"... 

men FEDE bøtter, ikke?? :-)

 

Kram H.

Noget om vaner

Hvad er det lige med de der vaner? - hvorfor er det bare så meget nemmere at få dårlige vaner? - eller glemmer jeg bare, at tænke over alle de gode vaner jeg har?

Når man omgiver sig med børn, er det tydeligt at se hvor vigtigt det er med (gode) vaner i deres hverdag! - og det er vel egentlig noget vi aldrig vokser fra... 

Og hvor bliver der brugt enormt meget tid, energi og snak på at få sig de helt rigtige spisevaner, træningsvaner, medievaner osv.!

Bla bla bla... 
Det er vidst ikke fordi jeg har nogle særlig vise ord at sige omkring vaner! 

Meeen under et menighedsrådsmøde i går aftes, blev jeg mindet om, at jeg faktisk har farvel-dårlige-vane-jubilæumsdag i dag!! Det er nemlig - hold godt fast - 5 ÅR SIDEN jeg sidst har røget en cigaret!!! Så jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til offentligt at klappe mig selv godt og grundigt på skulderen ;-)

Og hvad der for mig er endnu mere vildt er, at det nu er tre måneder siden jeg sidst har bidt mine negle! - en dårlig vane, som har været min trofaste følgesvend i ca 25 år... Det er da alligevel noget! (Er glad for jeg ikke er sygeplejerske eller noget, så jeg lever i nogenlunde uvished om, hvor mange bakterier jeg har guffet i mig!!!)

Da jeg skulle giftes, satte jeg mig for, at man ikke både kan være "frue" og bide negle - det projekt holdt liiige akkurat nogle få uger! 
Da jeg var gravid med vores ældste, satte jeg mig for, at man ikke kan være mor og bide negle - det projekt holdt ca en måned!
Men nu er det altså rekord - neglene har stort set haft fred i tre måneder! De er blevet klippet og filet FLERE gange, og jeg er tilmed blevet okay til at klippe dem på højre hånd også!
Så nu vover jeg at offentliggøre det her på bloggen... Og satser på at tanken om at skulle tilstå endnu et nederlag, kan motivere mig til at holde bedre fast denne gang!

//Birgitte

Fååååårg!!

Weekend i familiens skød...
Jeg var træt og sur det meste af lørdag, så herhjemme blev søndagens dagsorden at indhente det tabte på familieidyl-kontoen.
Jeg tror det lykkedes. Der var solskin. Jeg fik lov at sove længe. Min mand tog en tur med klapvogn, Tilde, madpakke og rulleskøjter mens Karla-baby sov middagssøvn. Alt sammen noget så dejligt, så hen på eftermiddagen drog jeg fuld af overskud af sted mod svømmehallen med min mand og mine børn.

Jeg havde husket enormt mange ekstra håndklæder,  hårbørste, balsam, deodorant (ikke vatpinde),  let-aftageligt tøj, rene underbukser, saftevand, sutter og alle badedragterne.
Det burde ikke kunne gå galt. Men igen (for tusinde gang) er det først i omklædningsrummet, jeg kommer i tanke om pelsen på mine ben...og alle andre steder.
HVORDAN er det lykkedes den danske befolkning at afskaffe al hårvækst, mens jeg tog et par barsler?
Jeg er stolt, hvis jeg har plukket BEGGE øjenbryn på samme tid, men det får man åbenbart ikke megen credit for blandt nutidens teenagere...

Jeg blev lukket ind alligevel. Vi hyggede os alle fire, og forhåbentlig blev de flestes øjne draget mod mine smilende, plaskende børn (og jeg kunne jo snige mig fra bassin til bassin med samlede ben). 
Men hvad i al verden gør jeg, når mine børn en dag er store nok til at blive pinlige over mig?
"Beklager unger, men jeg havde travlt med at hækle og sove...?"

(...De bliver VILDE med at læse mors blog!!)

//Hannah

Om lydige børn...

Jeg er en presset udearbejdende mor for tiden.
Som i virkelig presset.
Det betyder sommetider, at 2 minutters skrigende børn, modvind, en fyldt blespand, eller bare tanken om, at både mine børn OG jeg forventes at være forholdsvis velsoignerede, når vi møder verden i morgen tidlig, er nok til, at følelsen af IKKE AT ORKE MERE overmander mig og slår mig omkuld på sofaen.
Således har jeg heller ikke blogget ret meget den sidste tid. Men i dag fik jeg, trods mit livs store udfordringer (jf. ovenstående), trang til at skrive.

Jeg læste følgende artikel fra Politiken (Og nej, når jeg har ondt af mig selv, kunne jeg ikke drømme om at foretage horisontudvidende avislæsning, men jeg læser Facebook, og en eller anden delte):

http://politiken.dk/debat/ECE2556326/kreative-og-modige-boern-faar-vi-ikke-ved-at-tvinge-dem-til-at-vaere-lydige/

Jeg har tænkt og funderet, og jeg er stadig enig med mig selv i min første indskydelse: Jeg er UENIG med forfatteren!

Hun plæderer for en 'tredje vej', hvor man som forældre hverken er totalt eftergivende eller totalt autoritær, men i stedet taler ordentligt med børn. Dette går meget godt i tråd med mange andre artikler om "opdragelse uden skældud" osv.

Så vidt deler jeg vel egentlig også hendes synspunkt, men jeg forstår simpelthen ikke, hvordan dette synspunkt fører til følgende holdninger:
- at lydige børn er lig med skræmte børn.
- at tydelighed, rutiner og grænser forhindrer børn i at tænke frit, være modige og have holdninger, som de kan udtrykke.
- at regler, straf og sanktioner ikke fungerer sammen med demokrati.
- at lydighed underminerer ligeværd (og selvværd).
- at disciplin forhindrer børn i at blive respektfulde og empatiske.

I vores familie skal børnene gøre, hvad de voksne siger. Vi sætter mange grænser, og vi disciplinerer og sanktionerer, når man ikke hører efter.
En anden dag skal jeg nok skrive lidt mere om, hvordan jeg samtidig har den ALLER dybeste respekt for mine børns følelser og ønsker, og hvordan jeg prioriterer højt at lytte til deres holdninger, tanker og fantasier, men...:
- Jeg vil hellere risikere, at jeg en gang i mellem kommer til at tromle mine børns ønsker (og måske endda et enkelt behov), end at mine børn tror, de er verdens centrum, og at der ikke findes autoriteter i denne verden, som de skal bøje sig for.
- Jeg vil hellere være flittig bruger af ordet UNDSKYLD, end at risikere at være så bange for at træde ved siden af, at jeg slet ikke får 'trådt' overhovedet.

Har ethvert demokrati ikke også ledere, grænser, regler og sanktioner?
Uanset, så er "en god demokrat" for mig at se ikke topmålet af menneskelig udvikling. Jeg har andre ambitioner for mine børn, som fylder mere.
(Og mellem os sagt, går jeg faktisk ind for enevælde...Hvis blot den enevældige er kærlig og klog...)

Er jeg på for dybt vand? //Hannah

Tip til "når facaden skal holdes"!

Dette er jo ikke en mad-blog... 
Men jeg er gennem de sidste mange måneder blevet stor fan af en opskrift, som jeg lige har lyst til at dele med jer!
Mellem os kan jeg afsløre, at vores hjem YDERST SJÆLDENT lever op til forestillingen om, hvordan det burde se ud hos en hjemmegående husmor...
Vasketøjet, som blev sorteret i forgårs, ligger stadig uberørt hen på loftsgulvet (lige bortset fra at børnene vist mente, det skulle sorteres en ekstra gang)! - Gulvet skriger på støvsugeren! - Opvaskemaskinen venter tålmodigt på at blive tømt og fyldt igen! - Jeg forundres over hvor hurtigt, der kan samle sig små støv-bolde i vindueskarmen! - Trappen til 1. sal er nærmest helt dækket af ting, der ikke er kommet på plads, fordi man ikke lige fik taget de ekstra 5 skridt op...
... Men der er jo andre vigtige ting, der skal passes! - ting der skal hækles! - børn der skal læses Peter Pedal højt for! - kaffe der skal drikkes! - legestuer der skal besøges! - køkkenhave der skal planlægges! - opdragelseskampe midt i supermarkedet der skal tages! - middagslur der skal soves! - osv... 
Og her er det så, at denne opskrift på koldhævede boller er en sand ven! - med den i baghånden tager det nemlig ikke mange minutter at få hele huset til at dufte af HJEMMEBAG og OVERSKUDSAGTIG HJEMMEGÅENDE, når manden kommer hjem fra arbejde... eller hvis der kommer uventede gæster!!

Der bliver ca 25-30 boller af portionen, og jeg bilder mig selv ind, at de er forholdsvise ikke-alt-for-usunde(?). Det bedste er detaljen med, at dejen kan holde 4-5 dage i køleskabet! - jeg bager derfor ofte bare en lille del af portionen ad gangen... Og kan "holde facaden" med nybagte boller flere dage på samme dej!! ;-)

PS: jeg plejer at bruge knap 50 gram fuldkornsmel mere end der står i opskriften (dvs. 450 gr i alt), da de ellers godt kan "flade lidt ud" under bagningen.

//Birgitte

PYT

Torsdag...

Fuldtidsmor her arbejder længe 'på kommunen' og kommer træt hjem kl 17.30.

 

Tilde har ikke sovet middagssøvn i vuggestuen og er sur og vrøvlet (og leger baby - formentlig i forsøget på at få samme opmærksomhed som lillesøster - hvorfor hun NÆGTER at bruge nogen former for ord).

Karla er stadig halvsyg (ondt i ørerne) og hyler derfor i det sekund, legetøjet ikke arter sig efter hensigten (hvad det jo aldrig gør, når man er motorik-spadser).

Far ligger på gulvet imellem dem og gør sit bedste for blot at rumme og anerkende alle de store følelser, der eksploderer ud af damerne omkring ham.

Med andre ord: der er lagt i ovnen til stressede forældre, dårlig stemning og en træls aften.

Men men men... jeg kan med stolthed fortælle, at vi klarede den! :-)

 

Jeg lagde mig ned ved siden af, og vi kyssede, sludrede og 'rummede' på livet løs. 

Nej, der var ikke harmoni, men der var heller ikke skældud. 

 

Aftensmaden blev ikke inspirerende, men blot køleskabsrester klasket sammen i en gryde og varmet op. (= brun kartoffelmos med klumper).



#salatdirektefratupperwaren #menviblevmætte

 

Man fik lov at sidde på skødet. Mælk blev væltet på gulvet, uden at mor gjorde vrøvl over at skulle tørre op. Og vi pjaskede med saftevand i en lille sprøjte (da Tilde ville have "meducin") - i stedet for at sige "nej, ikke i dag". 

 

Nu sover ungerne, og de voksne har kastet sig på sofaen.

 

Køkkengulvet er klamt. Som i virkelig klamt.

#strømperneklistrerfast #hvornårvardetligedespistedenostehaps?

 

Og vasketøjet, som blev pillet ned for tre dage siden er stadig ikke lagt sammen.

#ikeaposenharopgivet  #skulleligefindestrømper #ellervardetunderbukser?

 

Men jeg er ikke sur. Jeg morer mig over min mands platte jokes. Jeg slapper af og nyder. Og om fire sekunder hækler jeg. Glad :-)

 

 

//Hannah



Hverdagsglimt

Et lille glimt fra livet som hjemmegående med to børn...

Tidlig eftermiddag - skal til et arrangement ude i "det virkelige liv" så snart manden kommer hjem - kommer i tanke om/fornemmer(!?!) at jeg vidst ikke var i bad i går - eller forgårs - dur ikke, når man jo helst skal signalere overskudsagtig hjemmemor!

Lillesøster sover tungt ude i barnevognen - storebror bliver placeret i sofaen foran fjernsynet med en skål rosiner og kiks - jeg kan da vidst sagtens lige nuppe et hurtigt bad!

Netop som shampooen er godt fordelt i håret kommer de første lyde fra babyalarmen - lillesøster sætter hurtigt i et kæmpe skrig - "find nu selv sutten, please!" - gråden fortsætter - indser hurtigt der ikke er andet at gøre!

Får hurtigt slynget to håndklæder rundt om mig - hopper i det nærmeste fodtøj: mandens træsko (uden hælkap vel at mærke!) - løber over gårdspladsen til barnevognen som står i laden - temperaturen er tæt på frysepunktet - KOLDT! - får fundet sutten - ro til at færdiggøre badet - forholdsvis glad for, at der er langt til den nærmeste nabo!

"Livet som hjemmegående er for det meste skønt,

men langtfra altid kønt!"

#lidtplatmendetrimer

//Birgitte

Een af de der dage...

Dagens program: 1-års-fødselsdags-skovturs-hygge med mødregruppen med varm kakao, boller og frugt... Jubii, det kan da kun blive hyggeligt!

Og hyggeligt det var det... Indtil storebror på 2,5 pludselig med et ordentlig plask tilter lige på hovedet ned i den lille sø, vi sidder i nærheden af! Gennemblødt helt ind til mavsen. Selvfølgelig har mor her ikke lige fået tørt tøj med i pusletasken - lige bortset fra lillesøsters størrelse-tre-numre-for-lille-bodystocking, som han bliver klemt ned i! Kan heldigvis låne lidt fra de andre mødre... Bla. en fin lilla Minnie-bluse som han allerede har erklæret stor kærlighed til!
Han bliver placeret i klapvognen under et tæppe, mens jeg får pakket sammen... Når dog knap at vende ryggen til, før der lyder skrål - klapvognen er væltet (glemte lige detaljen med at den stod på en skråning)...
Hjemad det endelig går: to børn i en enkeltmands klapvogn, mig bagved prustende og stønnende, slæbene med pose, taske, løbecykel og i et forsøg på at styre total overlæsset klapvogn med en hånd. Halvvejs hjemme vil jeg lige flytte posen fra en hånd til den anden... BUMP! Klapvognen vælter bagover, begge børn falder ud og græder, tæppe, taske, pose, sutter og vådt tøj ligger spredt ud over det hele... Og selvom vi bor virkelig laaangt ude på landet, når der selvfølgelig at komme tre biler forbi, som alle sender undrende blikke, inden jeg når at få lidt styr på tropperne!

... De små får nu en tiltrængt lur! Og jeg har beordret kaffe og hækling til mig selv...

//Birgitte

hverdag...

Åååååh...så tror jeg måske nok lige, at barselslivet er slut for undertegnede - hverdagen/virkeligheden har meldt sig, og hvornår i al verden skal man så hækle???

Hækling trumfer rengøring og vasketøj - men iKKE mine lækre børn....som jeg nu har færre timer sammen med. 

Nu sover de - og selvom det har været en dejlig mandag, så har jeg også  BEHOV for fjernsyn. Nu.

Kompromis: projekt tæppe, projekt baby-kjole og projekt klip-stofstrimler-til-hæklet-gulvtæppe må vente, og i stedet fedter jeg med en enkel lille cirkel-ranke.

#elskerstadiggul #oglarsbrygmann #hvemerhambo?

 

 

Den vil pynte på min overdækkede terrasse (som bliver mere og mere 'mormor' på den rigtige måde) OG så kan man sagtens se Dicte samtidig.

#manskalfotografereidagslys 

 

 

PS: man kan få en måneds gratis abonnement på tv2 play :-) :-) :-)

Men det kræver, at man selv husker at opsige efter en måned...

 

//Hannah