Sider

torsdag den 29. januar 2015

Tip til "når facaden skal holdes"!

Dette er jo ikke en mad-blog... 
Men jeg er gennem de sidste mange måneder blevet stor fan af en opskrift, som jeg lige har lyst til at dele med jer!
Mellem os kan jeg afsløre, at vores hjem YDERST SJÆLDENT lever op til forestillingen om, hvordan det burde se ud hos en hjemmegående husmor...
Vasketøjet, som blev sorteret i forgårs, ligger stadig uberørt hen på loftsgulvet (lige bortset fra at børnene vist mente, det skulle sorteres en ekstra gang)! - Gulvet skriger på støvsugeren! - Opvaskemaskinen venter tålmodigt på at blive tømt og fyldt igen! - Jeg forundres over hvor hurtigt, der kan samle sig små støv-bolde i vindueskarmen! - Trappen til 1. sal er nærmest helt dækket af ting, der ikke er kommet på plads, fordi man ikke lige fik taget de ekstra 5 skridt op...
... Men der er jo andre vigtige ting, der skal passes! - ting der skal hækles! - børn der skal læses Peter Pedal højt for! - kaffe der skal drikkes! - legestuer der skal besøges! - køkkenhave der skal planlægges! - opdragelseskampe midt i supermarkedet der skal tages! - middagslur der skal soves! - osv... 
Og her er det så, at denne opskrift på koldhævede boller er en sand ven! - med den i baghånden tager det nemlig ikke mange minutter at få hele huset til at dufte af HJEMMEBAG og OVERSKUDSAGTIG HJEMMEGÅENDE, når manden kommer hjem fra arbejde... eller hvis der kommer uventede gæster!!


Der bliver ca 25-30 boller af portionen, og jeg bilder mig selv ind, at de er forholdsvise ikke-alt-for-usunde(?). Det bedste er detaljen med, at dejen kan holde 4-5 dage i køleskabet! - jeg bager derfor ofte bare en lille del af portionen ad gangen... Og kan "holde facaden" med nybagte boller flere dage på samme dej!! ;-)

PS: jeg plejer at bruge knap 50 gram fuldkornsmel mere end der står i opskriften (dvs. 450 gr i alt), da de ellers godt kan "flade lidt ud" under bagningen.

//Birgitte


mandag den 19. januar 2015

Lille hæklet traktor - opskrift

For noget tid siden satte jeg mig for, at lave en miniudgave af den traktor-bamse, som du finder opskriften på her

Det projekt er nu nået til vejs ende! - og denne lille fidus er kommet ud af projektet... Håber I vil synes godt om den :-)





Traktoren måler ca. 8 cm i længden.
Forestiller mig, den kan sende søde blikke til en lille purk fra enten en barnevognskæde, uro eller noget helt tredje! - Omgivet af fx traktorer i andre farver, flere transportmidler eller bondegårdsdyr!

 
(UPDATE 17/5 2015)
Beklager ulejligheden!
Opskriften kan nu findes på lige herwww.madebybi.com.

Sorry for the inconvenience!
The pattern on the tractor can now be found right here on www.madebybi.com.
  
//Birgitte


søndag den 18. januar 2015

Som et barn igen...

Børnene her i huset har endnu ikke helt fanget det der med at "ønske sig noget"! - hvilket betød at undertegnede her havde 100% indflydelse på, hvad der stod på ønskelisterne til jul... Og det har jeg (og børnene) nydt godt af de sidste par uger! ;-)

Da jeg var lille, eeelskede jeg at lytte til lydbånd på min lille fine lyserøde båndoptager! Een af pakkerne indeholdt derfor lykkeligvis en CD med "Klatremusen og de andre dyr fra Hakkebakkeskoven". Den har været fast inventar i stationcar'en siden, til glæde for både store og små! - Føler en sjov form for stolthed, når sønnike under køreturen kræver, vi skal høre "peberdrengen" igen og igen og igen... Så må jobbet som mor da være så godt som fuldendt!?!





En anden af pakkerne (eller rettere sagt faktisk fire - sådan kan det gå med store familier) gemte på modellervoks og diverse remedier dertil. Det er så hyggeligt at sidde med det i fingrene igen efter sådan ca 25(!!!) års pause... Børnene og jeg sad forleden og legede med det i OVER en time! 

Selv sønnike, som normalt maks koncentrerer sig om stillesiddende aktiviteter i to minutter, var dybt optaget af at "bage kager"!
Jeg bed tænderne sammen og nikkede blot, da min søn mente, der manglede noget hvidt på mine figurer!

Ordensmennesket i mig undlod at gå i panik, da farverne efterhånden begyndte at blive blandet godt sammen!

Selvom der står fra 3 år på pakken, så er det altså også super underholdning for én på knap 15 mdr.... Hvis man da måske lige ser bort fra eventuelle giftstoffer, hun potentielt putter i munden!?!
Mener at have hørt noget med, at man selv kan lave modellervoks... Mon nogen af jer derude har en god opskrift, I har lyst at dele!?! For tænker det måske i grunden ville være lidt mere småbørns-putter-stadig-ting-i-munden-venligt...
//Birgitte

torsdag den 15. januar 2015

PYT

Torsdag...
Fuldtidsmor her arbejder længe 'på kommunen' og kommer træt hjem kl 17.30.
 
Tilde har ikke sovet middagssøvn i vuggestuen og er sur og vrøvlet (og leger baby - formentlig i forsøget på at få samme opmærksomhed som lillesøster - hvorfor hun NÆGTER at bruge nogen former for ord).
Karla er stadig halvsyg (ondt i ørerne) og hyler derfor i det sekund, legetøjet ikke arter sig efter hensigten (hvad det jo aldrig gør, når man er motorik-spadser).
Far ligger på gulvet imellem dem og gør sit bedste for blot at rumme og anerkende alle de store følelser, der eksploderer ud af damerne omkring ham.
Med andre ord: der er lagt i ovnen til stressede forældre, dårlig stemning og en træls aften.

Men men men... jeg kan med stolthed fortælle, at vi klarede den! :-)
 
Jeg lagde mig ned ved siden af, og vi kyssede, sludrede og 'rummede' på livet løs. 
Nej, der var ikke harmoni, men der var heller ikke skældud. 
 
Aftensmaden blev ikke inspirerende, men blot køleskabsrester klasket sammen i en gryde og varmet op. (= brun kartoffelmos med klumper).

#salatdirektefratupperwaren #menviblevmætte
 
Man fik lov at sidde på skødet. Mælk blev væltet på gulvet, uden at mor gjorde vrøvl over at skulle tørre op. Og vi pjaskede med saftevand i en lille sprøjte (da Tilde ville have "meducin") - i stedet for at sige "nej, ikke i dag". 
 
Nu sover ungerne, og de voksne har kastet sig på sofaen.
 
Køkkengulvet er klamt. Som i virkelig klamt.
#strømperneklistrerfast #hvornårvardetligedespistedenostehaps?
 
Og vasketøjet, som blev pillet ned for tre dage siden er stadig ikke lagt sammen.
#ikeaposenharopgivet  #skulleligefindestrømper #ellervardetunderbukser?
 
Men jeg er ikke sur. Jeg morer mig over min mands platte jokes. Jeg slapper af og nyder. Og om fire sekunder hækler jeg. Glad :-)
 
 
//Hannah


tirsdag den 13. januar 2015

Hæklet påskelilje version 2 - opskrift

Så blev det lige til endnu en påskelilje! (Opskriften til version 1 finder du her.)
Mit mål er at lave en påskelilje-påskepynte-ranke... men har desværre forholdsvis hurtigt måttet konstatere, at min tålmodighed ikke helt rækker til at lave en hel serie af den første model - selvom jeg egentlig synes, den ligner bedst!!
Jeg har derfor lavet en ny opskrift - denne gang med et minimum af monteringsarbejde... Så nu er der lidt til enhver smag/tålmodighed ;-)




Påskelilje
(Denne er hæklet på nål nr. 3 i bomuldsgarn 8/4 - diameteren bliver derved på ca. 6 cm.)
Bladene:
Omg. 1:    6 fm i en mr
Omg. 2:    2 fm i hver maske (12)
Omg. 3:    *1 km, 7 lm (sidste lm bruges til at vende), 2 fm, 2 hstm, 2 stm, 1 km i næste fm fra omg. 2* x 6.
Hækl derefter fm hele vejen rundt om blomsten (dog 2 fm i spidsen af de 6 blade), luk af
Midten:
Omg. 1:    6 fm i en mr
Omg. 2:    2 fm i hver maske
Omg. 3:    fm i bagerste maskeled
Omg. 4-7: en fm i hver maske
Omg. 8:    *4 hstm i én fm, km i næste fm* x 6, luk af
Jeg har presset bladene med strygejern og et vådt viskestykke, inden jeg har fastmonteret midten derpå.
God hækling... Og spørg endelig løs, hvis noget ikke lige er til at forstå :-)
//Birgitte

søndag den 11. januar 2015

Hæklet påskelilje - opskrift

Som det desværre oftest går, sad jeg i sidste øjeblik og kæmpede med at få det sidste julepynt klar. Men nu skal jeg da lige love for jeg for en gangs skyld er i voldsomt - næsten skræmmende - god tid ;-)
Næste højtid er påske - en højtid som jo måske nærmest (set ud fra Guds frelsesplan) er vigtigere end julen, men som for langt de fleste - og desværre nok også mig - fylder meget mindre i vores bevidsthed af forskellige årsager.
Jeg har derfor sat mig for allerede nu at få produceret lidt påskepynt, så jeg dette år er klar til at pynte op og fejre påske!!...



Hæklet påskelilje

"Blade" (lav 6):
(efter hver række vendes der med en lm)
Slå 2 lm op
Rk. 1:        3 fm i den første lm (3)
Rk. 2:        udtg, fm, udtg (5)
Rk. 3:        udtg, 3 fm, udtg (7)
Rk. 4:        3 fm, udtg, 3 fm (8)
Rk. 5:        8 fm (8)
Rk. 6:        3 fm, indtg, 3 fm (7)
Rk. 7:        3 fm, indtg, 2 fm (6)
Rk. 8:        2 fm, indtg, 2 fm (5)
Rk. 9:        1 fm, indtg, 2 fm (4)
Rk. 10:      1 fm, indtg, 1 fm (3)
Rk. 11:      1 fm, indtg (2)
Rk. 12:      indtg
Hækl fm hele vejen rundt langs bladet, inden du lukker af.

"Midten"
6 fm i en mr
Omg. 1:    2 fm i hver maske (12)
Omg. 2:    *udtg, 3 fm* x 3 (15)
Omg. 3-8: en fm i hver maske (15)
Omg. 9:    *5 stm i den anden maske, fm* x 5, luk af med en km

Monter først tre blade på midten og dernæst de tre sidste blade forskudt for de første.
Set fra bagsiden
Jeg har hæklet med nål nr. 3,5 og acrylgarn, der passer dertil.
Den færdige blomst måler ca. 10 cm i diameter.

//Birgitte













fredag den 9. januar 2015

Smukkere end smuk...

Vinden rusker i træerne, regnen pisker mod ruderne... Sidder dejligt begravet i hjørnet af sofaen med puder, tæpper og en kop kaffe! Aaahh... Perfekt timing til lige at sige goddag til bloggen igen!
Selvom det allerede føles som LAAANG tid siden det var jul og nytår, er jeg nødt til at vise jer en ting, som gjorde at jeg liiige glædede mig en anelse mere til alle højtidens fester denne gang - så var der nemlig rig mulighed for at give min datter denne smukke kjole på!!



Jeg kan desværre ikke selv tage æren for den - men vil skynde mig at give den til Hannah, som også skriver her på bloggen! (jeg kan nemlig desværre slet ikke strikke - endnu!... Men når man ser små vidunderlige værker som denne, så MÅ jeg altså snart få det lært!)

Vi fik den i barselsgave for godt et år siden - provokerende, at man har skulle vente SÅ lang tid på, at kunne tage den i brug... Eeelsker den kjole! - og håber ikke lille-tutten vokser de næste mange år... ;-)





//Birgitte



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...