Fra børns perspektiv...

Så blev det tid til lidt julebag her i huset - de obligatoriske formkager... På et tidspunkt under bage-hyggeriet registrerer jeg, at der ved en fejl er kommet et stykke uformet dej op på bagepladen. Jeg lægger det tilbage på bordet - men Aksel protesterer straks: kagen ER færdig!... Det er jo selvfølgelig et træ!

Hvornår blev jeg så snæversynet og kedelig, at kagerne først kan godkendes, hvis de passer i formen?

Hvornår voksede jeg fra, at kunne skrælle en mandarin - uden at bekymre mig om overfladebehandling og fare for pesticider?

Hvornår mistede jeg frimodigheden til, bare at smide mig og iagttage,det jeg har lyst til, lige der hvor jeg finder det - uden at tænke videre over, om man bliver beskidt, ligger i vejen eller om det måske er upassende?

Kommer til at tænke på en lille, men ikke desto mindre HELT FANTASTISK (børne)bog, som alle voksne burde læse jævnligt - klassiskeren "Den lille prins" af Antoine de Saint-Exupéry... Et forunderligt eventyr set gennem den lille prins' øjne! En berigende øjenåbner til livet - set fra børnehøjde! Og så er den ganske overskuelig... ca. 100 sider - hvoraf en stor del er små fine tegninger!

(Hvis du ikke allerede kender/ejer den, er det bare med at få den skrevet på juleønskelisten i en fart!)

Glædelig adventstid!

//Birgitte